Lederakademiet 2019/2020
Hvad er lederakademiet?
Lederakademiet er for dig
- der er leder af frivillige i Gladsaxe Kommune
- der har lyst til at få flere og dybere lederkompetencer
- der ønsker at blive endnu bedre til at varetage din forenings interesser
- der har lyst til at blive inspireret af dygtige fagpersoner
- der gerne vil danne netværk med andre af Gladsaxes ledelsestalenter
Dit udbytte
Akademiet er en samlet satsning som prioriteres af det samlede foreningsliv i Gladsaxe Kommune, med finansiering fra Folkeoplysningsudvalget. Akademiet vil med udgangspunkt i den enkelte deltagers individuelle lederprofil, kombinere personlig udvikling med muligheden for en faglig kompetenceudvikling indenfor ledelse og kommunikation.
Deltagerne vil efter endt akademi bl.a. være endnu bedre til at:
- kunne motivere andre og skabe samarbejdsrelationer
- udvikle og pleje sit personlige netværk
- kunne iværksætte, lede og stimulere udviklingsprocesser
- vælge det rette ledelsesværktøj eller redskab til den enkelte opgave
- opnå glæde og tilfredshed ved at være leder
- få fyldt op i motivationstanken i en travl foreningshverdag
Læs det nye program for 2019/2020 her.
Ansøgning sendes til via e-mail til fig@gladsaxe.dk senest fredag den 23. august 2019 med oplysninger om: navn, adresse, forening, alder, e-mail, telefon nr., frivillig funktion samt professionelt virke/studie, samt bankoplysninger til brug ved evt. returnering af ½ deltagergebyr. Du vil modtage endelig besked senest onsdag den 29. august 2019.
Diplomoverrækkelse
Tirsdag den 8. september 2020 overrækkes diplomer til de dimitterende lederaspiranter, der har deltaget på lederkurset i ledelse af frivillige, af borgmester Trine Græse på Gladsaxe Rådhus.
Nogle af de afsluttende kommentarer fra deltagerne:
- "Jeg har fået dybere indblik i hvad det at være i foreningslivet vil sige. Derudover har jeg fået
belyst en stor del af foreningslivet som jeg slet ikke var klar over – derved er mine kompetencer blevet styrket i stor grad. Mere selvtillid og viden at trække på.
- Fået mere selvindsigt
i mine kompetencer som foreningsleder."
- "Har fået lyst til at tage mere ansvar i foreningen."
- "Motivation af frivillige, kom igennem med dit budskab, præsentationsteknik."
- "Har fået en større viden om foreninger generelt. Jeg har udviklet nogle personlige kompetencer, mere selvtillid o.s.v. til at kunne implementere tiltag."
- "Blevet
mere bevist om forskellige former og muligheder, hvad andre gør og hvordan man kan gøre det."
- "Jeg har fået redskaber til at turde gå om bord i foreningens udvikling. Det er nemmere at
blive hørt."
- "På den korte bane har det styrket mit netværk. Jeg har aldrig kendt folk fra så mange forskellige foreninger som nu."
- "Meget inspirerende at møde andre med forskellige baggrund."
Akademiet er blevet til i et samarbejde mellem Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe, BUS i Gladsaxe, Kulturen i Gladsaxe og Gladsaxe Kommune. Tag det første skridt til at blive en endnu bedre leder. Få et personligt uddannelsesforløb som kommende eller nuværende foreningsleder i en lokal forening i Gladsaxe.