Den dag jeg fik en lille fjer på!

Af Kirsten Nejst.

Brevdueforeningen Søborg fyldte 95 år den 16 sept.2016 95 år! Det er ikke mange foreninger i Gladsaxe der kan prale af at være så gammel af gårde, så jeg var selvfølgelig meget spændt på at høre formand Erik Kruses beretning om, hvordan det så stod til i foreningen i dag i forhold til tidligere.

Lad os starte med medlemstallet, i 1950 havde foreningen mellem 60-70 medlemmer, i dag er de 25. Så vi kan konstatere, at det ikke er anderledes i denne forening end i alle andre foreninger i Gladsaxe. 

Men.....en helt ny verden åbnede sig for mig da jeg fik fortalt om duernes liv, ja, flere gange ville jeg ikke tro hvad jeg hørte, sad vist flere gange med åben mund af bar forundring over hvor spændende det var at høre Erik fortælle.

Brevdue Foreningen Søborg blev som skrevet stiftet i 1921, og behovet for at have et sted hvor man var herre i eget hus opstod hurtigt, og i tiden omkring 1925-1930 tog medlemmerne fat i selv at bygge et hus til foreningen, det hus hvor man stadigvæk holder til, nemlig Maglegårds Alle 39.

I mange år havde man duerne på loftet i huset, men den tid er forbi, og dueholderne har fundet andre steder at have duerne. Nogen har duerne i deres have, og da nogen af dueholderne bor i lejlighed, har man løst problemet med at leje sig ind forskellige steder.

Men lidt om duerne.

Når man taler om brevduer er det første spørgsmål: hvordan finder duerne hjem igen efter f.eks. en kapflyvning?

Fra midt i maj til sidst i august afvikles kapflyvninger med brevduer hver lørdag. Man løslader duerne mellem 200-1000 km fra hjemmet, og i løbet af meget kort tid er de i stand til at finde retningen hjem, ikke bare til Danmark, men også til det lille firkantede hul til dueslaget, som udgør indflyvningen til dueslaget,

Men hvordan pokker kan de finde hjem? Når de bliver sluppet fri, så kredser de lidt rundt oppe i luften for at orientere sig, så udstikker de retningen, men hvordan? Ingen kan give en forklaring på det, men faktum er, at en due altid vender hjem til dueslaget hvor den blev født. Når en due efter en kapflyvning ankommer til dueslaget, så bliver de automatisk registreret med ankomsttidspunkt via en modtager der er placeret ved indgangen, og via en computer registreres duens nummer og hjemkomsttidspunktet, så kan man regne ud hvor længe den har været undervejs.

Lad mig give et eksempel: En af Eriks duer blev sluppet fri i Bremen i Tyskland kl.06,30, og kl.10,33 blev den registreret i dueslaget i Søborg. 4 timer og 3 min., og....der er altså 395

km. Fra Bremen til Søborg. Ret imponerende!

Og som om det ikke er nok, så er der duer der kan flyve 1000 km., uden stop! Fantastisk synes jeg.

Duernes værste fjender er de mange duehøge og spurvehøge der findes overalt, også i Søborg. En spurvehøg ”har næse for” hvor duerne befinder sig, den sætter sig i et træ i nærheden af dueslaget, og der venter den så tålmodigt indtil duerne kommer ud, og lynhurtigt slår den ned og hugger en due til stor ærgrelse for dueholderen.

På Sjælland blev der fundet 27 døde brevduer i nærheden af en vandrefalks rede, men duerne har ikke en chance mod en vandrefalk der kan flyve ca.250 km/timen når den dykker.

Som dueholder har man meget fokus på vejret, hvis der er den mindste risiko for duernes ve og vel, så tænker man altid først på duernes tarv. Det hænder ofte at vejret ændrer sig lige op til en kapflyvning, men så venter man med at sende duerne afsted til vejret igen bliver optimalt. I mellemtiden får duerne så lidt korn og grønt, det er nemlig meget vigtigt, at duerne er fodret godt af inden en kapflyvning. 

Men jeg var jo nødt til at besøge Erik for at se duerne ”live”, og det var ved dette besøg jeg fik en lille fjer på. Jeg var på besøg sidst i september, og på det tidspunkt er alle duerne Begyndt at fælde.

Erik har 90 duer, og uden at overdrive var der fjer overalt inde i dueslaget, og ikke nok med at der var fjer allevegne, der var 90 duer der enten sad eller fløj rundt alt mens de kurrede højlydt. Sikke en leben, men trods fjer og kurren var det meget interessant at høre Erik fortælle om duerne. Erik kan kende alle duerne fra hinanden: der er 417, og den der er 318. Igen stod jeg måbende, for mig at se var der 90 duer, og i mine øjne var de ens! Jeg kunne da godt se, at der var en enkelt med hvide flyvefjer og en anden med hvid blis på hovedet, men længere var jeg ikke i stand til at se forskel, så at se forskel på 90? så er man altså lidt nørdet, undskyld Erik.

Når du har læst denne artikel vil du måske tænke, at det er da lige noget for dig. Så er det bare om at komme afsted til Mørkhøj Skole (aulaen) lørdag den 7. januar 2017, for der afholdes der udstilling for hele Københavnsområdet, og der er rig lejlighed til at se alle de fantastiske smukke duer, og måske få en god snak med dueholderne, de vil med største glæde fortælle om både duerne og foreningen.

Vel mødt lørdag den 7. januar 2017 på Mørkhøj Skole.

Og så er der her kun at sige - Tillykke med de 95 år, godt gået.

Del siden