Søborg Bridgeklub ”kommet til kort” i 85 år

Af Kirsten Nejst,

Kulturen i Gladsaxe

Søborg Bridgeklub har 85 års jubilæum. Søborg Bridgeklub startede som forening med at spille på Carl Bocks Alle, derefter i Borgernes Hus, til Erik Bøgh Alle, til Telefonvej 7 og nu på Telefonvej 8. 

Imidlertid fik klubben knopskydning og startede en bridgegruppe i Borgernes Hus i 1997 og bridgegruppen spillede der indtil huset blev solgt i 2015.

Da fik bridgegruppen lokale i Hovedbibliotekets store sal. På Telefonvej 7, holdt Musikkælderen til lige under bridgelokalet, og når der blev spillet musik for fuld hammer dansede kortene på bridgebordene.

Som spiller skifter man bord hele tiden, og det er her etikken kommer ind i billedet, for når man kommer til en ny runde og et nyt bord, så hilser man pænt på hinanden, og når spillet er slut siges tak for spillet.

Indenfor bridgen er der sket en stor udvikling. Når man tidligere havde sluttet en turnering, så blev alle resultater skrevet ned manuelt, og turneringslederen gik hjem med alle regnskaberne og brugte megen tid på at udregne resultaterne. De blev skrevet på en planche, som blev opslået næste spilledag, og så stod folk på nakken af hinanden for at se det endelige resultat og fik på den måde set deres placering.

I dag sendes alle spilleresultaterne direkte fra en lille bordcomputer, Bridgemate, til hovedcomputerens server. Der hentes resultater med det samme, når alle spil er spillet og således inden man går hjem, har alle fået deres placering.

Derefter sender dataene til klubbens hjemmeside og til Bridgecentralens Database. Jo, der er

sket en stor udvikling indenfor bridgeverdenen, og der udvikles hele tiden på forbedring af resultatformidlingen.

I de 35 år Edel har været i Søborg Bridgeklub, har hun haft rig mulighed for at sætte sig ind i alle funktioner, og er konstant optaget af at gøre foreningen fremtidssikret. Det gælder om, at flere klubmedlemmer bliver sat ind i alle systemer og kommer der nye tiltag på området, skal man ikke ligge på den lade side og stille sig tilfreds med tingene som de er i dag, Der er grund til at Søborg Bridgeklub hele tiden udvikler sig og tiltrækker nye medlemmer. 

I mange år blev der spillet én gang om ugen, men man må nok sige at tingene har ændret sig i Søborg Bridgeklub. Nu spilles der på 4 hold, samt et undervisningshold. Og i dag er der omkring 250 medlemmer fordelt på de 5 hold. Det lader sig kun gøre, hvis der er en god stemning i klubben.

Til slut er der kun eet at sige: Held og lykke i årene fremover, tillykke med 85 års jubilæet, og

tilføje; GODT GÅET til hele klubben.

Del siden